5. Midterste del

Det første vi ser, når vi mødet et andet menneske, er øjnene. Øjnene er det vigtigste i et ansigt. Behandling af mimiske rynker ved øjnene er meget forskelligt fra person til person hos såvel unge som ældre. Derfor viser jeg behandlinger hos både yngre og ældre med hensyntagen til den enkeltes mimik, musklernes styrke, rynkernes dybde og beliggenhed.
Jeg gennemgår, hvad der karakteriserer den midterste del af ansigtet, samspillet mellem musklerne og anatomien i området. Jeg viser alt om injektionsteknik i muskulus orbicularis oculii og til behandling af smilerynker på næsen.
Du vil se video af helt naturlige mennesker, ikke modeller, men bare nogen, som ligner dig og mig. På den måde bliver det en dybere velbegrundet viden, du tilegner dig om, hvor og hvor meget der skal injiceres og om vurderingen af det forventede resultat. Hvis jeg kun havde behandlet unge smukke modeller med lette smilerynker ville det gøre behandlingsteknikken for simplificeret. Jeg vil gerne lære dig at kunne mestre behandling af hele din kundegruppe, kvinder og mænd over 18 år.
Du vil i dette afsnit få en meget fin nuancerings- og detaljeringsgrad i komplekse behandlinger af øjenomgivelserne, som du vil få meget glæde af, når du skal til at behandle dine egne patienter.
Jeg ønsker dig held og lykke med afsnit 5, den midterste del af ansigtet.
5.1 Karakteristika, muskelbalancen, anatomi

5.2 Standard orbicularis oculi

5.3 Standard orbicularis oculi, ung

5.4 Standard orbicularis oculi, ældre

5.5 Næsen
